Genanvendelige plastkrus
Smukfest har udgivet en rapport om deres valg af rPET krus, dvs. krus som er genanvendt og som holdes i et lukket cirkulært kredsløb, hvor de indsamles, bearbejdes for at genopstå som et plastkrus. Det er et samarbejde mellem Royal Unibrew, Dansk Retursystem og Færch.
Rapporten beskriver bl. a hvor vigtigt det er at have en høj indsamlingsprocent, hvilket de lykkedes med via forskellige tiltag, som frivillige, der indsamler rundt på pladsen, indsamlingsboder, særlige affaldsspande designet til at håndtere sortering. Smukfest forklarer også, hvorfor de har valgt denne model. Uanset om du vælger en vaskbar genbrugsløsning eller den genanvendte model er det alfa og omega, at indsamlingsprocenten er høj. Under ”nørderier” kan du finde rapporter som omhandler vaskbare genbrugskrus, genanvendelige PET krus og almindelige engangskrus (PP).
Tak til Smukfest for at dele jeres erfaringer!