Artist
Som artist og musiker har du mulighed for at påvirke rigtig mange på din vej
KILDE: GREEN TOURING NETWORK, 2014
Ved koncerter ligger klimaaftrykket for artister primært på transport, forplejning og overnatning.
Involver din manager, booker og spillestedet i hvordan I kan reducere ressourceforbruget.
Der er udarbejdet en del Grønne Riders, som giver tips til hvordan du kan være med til at påvirke spillested, booker, manager og dig selv. Vi samler løbende op på, hvad du kan gøre og de gode historier fra andre.
Der er flere områder, hvor du kan påvirke dit klimaaftryk og være med til at presse lidt på. Nedenstående link og afsnit giver dig en god start:
Grøn Tjekliste
-
Transport
Transport - Overvej hvordan du transporterer dig selv, dit crew og dit udstyr. Fly og hurtigfærger bruger meget energi, uanset hvad de transporterer. Kan du bruge mere af spillestedernes udstyr frem for at transportere dit eget udstyr på tværs af landet.
-
Hotelovernatning
Overnatning står for en væsentlig del af miljøbelastningen, når du er på tur. Overnat mellem spillesteder, fremfor at køre stjernekørsel, kig efter Svanemærket og Den Grønne Nøgle, som betyder, at hotellet er certificeret og har taget aktivt stilling til deres miljøprofil.
-
Catering
Hvis du kan, så minimer indtaget af rødt kød eller undgå det helt, det betyder meget. Bed om grønne alternativer, gerne lokale fødevarer. Undgå madspild, bestil det I kan spise og drikke. Drik postevand frem for flaskevand.
-
Kommunikation
Har spillestedet en miljøpolitik? Bruger de vedvarende energi til varme, lys og lyd? Har de LED? Stil spørgsmål, om der er en miljøpolitik eller en holdning til der, hvor du spiller.
Hvis du interesserer dig for grøn bæredygtighed, så husk at kommunikere til dit eget team. Brug din stemme, der er mange som lytter til dig.
-
Affald
Reducer dit ressourceforbrug, så genererer du mindre affald. Bed om postevand, om en rigtig kop, et glas eller en genbrugskop. Forsøg at reducere engangsemballage. Sorter dit affald, spørg hvordan de sorterer deres.
-
Merch og indkøb
Overvej om dine vinyler og merchandise kan gøres mere grønne. Kan du reducere vægten, eliminere eller gentænke emballagen, er t-shirten miljøcertificeret og forsvarligt produceret osv. Kan I benytte certificerede materialer (Svanemærket, EU Blomsten, GOTS, FSC osv)
Stil krav til merchandise leverandører, hvilke fibre der benyttes, bambus, hamp, lyocel.
Seneste nyheder for artister