Cirkulær Festival - DGTL i Amsterdam
Vi har været på DGTL en elektronisk byfestival, som bl.a afholdes i Amsterdam. Deres mål er at arbejde med cirkulære kredsløb og samtidig holde festival. De griber afvikling af festival anderledes an end de fleste andre. De har f. eks. ikke skraldespande, men alligevel ryger stort set alt affald til genanvendelse. Al affald håndteres af DGTL personer.
De serverer lokale plantebaserede fødevarer, de har udviklet et simpelt pantsystem til genbrugskrus, hvor du modtager en jeton, som kan bruges til næste drink. Den kan ikke veksles til penge.
Artister følger deres rider, transport sker i elbiler, de tester forskellige toilet modeller ud osv. (Det er en by festival, så der er ikke camping). Hvis du vil vide mere så tjek deres afsnit om bæredygtighed på hjemmesiden.